I accept cookies from this site

We use cookies to help make this website better. To find out more about the cookies we use, please read our Cookies Policy. If you continue without changing your cookie settings, you consent to this use, but if you want, you can find information in our Cookies Policy about how to remove cookies by changing your settings.

Taktik

At lægge den rette taktik, der sikrer dit hold sejren, er en kilde til stor debat og diskussion samt anerkendelse. Det er ikke en nem proces, men udtænker du den rette taktik, er du pludselig verdens bedste taktiker – i hvert fald i dine spilleres bevidsthed.

At udarbejde den rette taktik kræver viden om de styrker, dit hold besidder. Din taktik skal fokusere på at udnytte klyngespillernes styrke, samtidig med der skabes plads til de hurtige spillere. Derudover er det vigtigt at have viden om modstanderholdet og de taktikker, som de højst sandsynligt vil gøre brug af.

Udnytte klyngespillernes styrke

At udnytte dine klyngespilleres styrke, specielt i en klynge eller maul, kan resultere i, at dit hold kommer langt frem på banen. Klyngespillerne kan drive modstanderen tilbage mod egen mållinje ved at holde bolden tæt og spille sammen, indtil det rette tidspunkt kommer, hvor bolden spilles ud i kæden.

Skabe overtal

Rugby er et komplekst, men samtidig simpelt spil. Dit hold vil altid score, hvis spillerne forstår at skabe overtal og plads til hinanden. At opnå succes i rugby afgøres af evnen til at skabe overtal og plads. Der er udviklet mange taktikker med henblik på dette, men i al sin enkelthed handler det om at sikre kontinuitet og udnytte det frie rum, så de hurtige og kreative spillere har plads at boltre sig på – det skulle gerne resultere i en scoring.

© World Rugby 2010 - 2020 | Terms & Conditions of Use | Privacy Policy | Cookies Policy | Confidential Reporting Policy.